á M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
á

   ┴lŠ­i­   

Valger­ur komin ß beinu brautina gleraugnahatursins

1.2.2006

┴lversmafÝan var ekki sein a­ breg­ast vi­ ■egar nßtt˙ruverndarsinnar hÚldu glŠsilega tˇnleika Ý tro­fullri Laugardalsh÷ll. Tˇnleikarnir og jßkvŠ­ umfj÷llun um ■ß fˇru mj÷g fyrir brjˇsti­ ß hinu stofnanavŠdda ßlverstr˙bo­i ■annig a­ sÝ­an hefur mßtt lesa frÚttir ß hverjum degi um a­ ═slendingar elski ßlver, a­ samkvŠmt k÷nnunum dreymi alla um vinnu Ý ßlveri og ßlyktunin vitaskuld s˙ a­ ■a­ sÚ nau­synlegt Ýslensku ■jˇ­lÝfi a­ fß ßlver Ý hvern fj÷r­.

SveitarfÚl÷g nor­an hei­a kvarta yfir ■vÝ a­ Hafnfir­ingar fßi a­ njˇta ■eirra forrÚttinda a­ hverfa Ý gulu skři frß ßlverinu og a­ Reykjanesfˇlkvangur heyri brßtt s÷gunni til mi­a­ vi­ stˇri­ju- og virkjanaframkvŠmdir sem fyrirhuga­ar eru ß ■vÝ svŠ­i. ┴ sama tÝma keppa sveitarfÚl÷gin nor­an hei­a um a­ äfßô ßlver nema helst Skagfir­ingar sem sjß a­eins ˙t fyrir dˇsina enda vinstrigrŠn sjˇnarmi­ ■anga­ komin inn.

Spurningar ˙r ■eim k÷nnunum ■ar sem ═slendingar eru sag­ir elska ßlver hafa enn ekki veri­ birtar en frˇ­legt vŠri a­ sjß ■Šr, a.m.k. fyrir okkur sem enn munum hvernig Humphrey rß­uneytisstjˇri fÚkk a­sto­armann sinn Bernard til a­ vera bŠ­i me­ og ß mˇti sama mßlinu ß fimm mÝn˙tum Ý sjˇnvarps■Šttinum Jß, rß­herra. Ekki er heldur langt sÝ­an fram kom Ý k÷nnun sem Nßtt˙ruvaktin lÚt gera a­ ═slendingar vildu mun fremur leggja ßherslu ß hßtŠkni og smŠrri i­na­ en stˇri­ju. Almenningsßliti­ er ■vÝ mi­ur stundum eins og verkfŠri Ý h÷ndum almannatengslamanna og af ■eim eiga Landsvirkjun og hinn pˇlitÝski armur hennar, Framsˇknarflokkurinn, skerping fullan.

═ mi­ju ßlŠ­i flřja hßtŠknifyrirtŠki land og fˇlki­ me­ ■eim. Nřlega var sagt frß ■vÝ a­ t÷lvuleikjafyrirtŠki­ CCP velti ■vÝ fyrir sÚr a­ yfirgefa mˇ­urj÷r­ina og meira en helmingur starfsmanna ■ess vŠri rei­ub˙inn a­ fara me­. Svona er atvinnustefna stjˇrnvalda Ý verki; ß sama tÝma og allt kapp er lagt ß ßli­ hverfur fj÷lbreytnin; fiskvinnslan er Ý vanda, hßtŠknifyrirtŠki flřja land og fer­a■jˇnustan horfir upp ß hvert svŠ­i­ ß fŠtur ÷­ru lagt undir verksmi­jur og virkjanir. Allir ■essir atvinnuvegir gŠtu skila­ miklum hagna­i Ý samfÚlagi­, mun meiri en ßlverksmi­jur. En verksmi­jar eru svo ß■reifanlegar og 19. aldar og Framsˇknarflokkurinn er ■vÝ mi­ur enn■ß rÚtt a­ skrÝ­a inn Ý 19. ÷ldina.

Valdamesti talsma­ur Landsvirkjunar og ßlau­hringanna er i­na­arrß­herra og h˙n er or­in sßr og svekkt. Fj÷lmi­lamenn ofsŠkja Framsˇknarflokkinn me­ st÷­ugum birtingum kannana ■ar sem flokkurinn nŠr varla 10% fylgi. SjßlfstŠ­isflokknum hefur tekist a­ nota hennar flokk Ý skÝtverkin og fŠr einn allt fylgi­ en Framsˇknarflokkurinn ekki neitt. Og au­vita­ hlřtur ■a­ a­ vera vinstrigrŠnum a­ kenna sem hafa leyft sÚr a­ gagnrřna stefnu Framsˇknarflokksins og ■ar me­ gert lÝf Valger­ar erfi­ara, ■vÝ au­vita­ vŠri ■Šgilegra ef eintˇmir ßlverssinnar vŠru ß ■ingi.

Valger­ur og fÚlagar hafa n˙ um ßrabil jˇrtra­ äß mˇti ÷lluô og äß mˇti breytingumô tugguna og ■au eru aldeilis ekki or­in lei­ ß henni. LÝklega hefur ■ˇ einhver AT-frŠ­ingurinn sagt Valger­i a­ fˇlk sÚ or­i­ hundleitt ß s÷mu setningunum aftur og aftur ■annig a­ Valger­ur tˇk sig til og fann upp nřja. H˙n mŠtir n˙na uppstrÝlu­ Ý ■ingstˇl og kemur me­ nřjasta trompi­ sitt, spa­aßsinn: J˙, vinstrigrŠn eru bara of fÝnir me­ sig til a­ vinna Ý ßlveri. ËlÝkt henni og ÷­rum ■ingm÷nnum Framsˇknarflokksins sem skjˇtast alltaf Ý sumarfrÝinu Ý StraumsvÝk til a­ brŠ­a smß ßl og kynnast alv÷ru lÝfsins. H˙n er nefnilega salt jar­ar h˙n Valger­ur og Ý traustum venslum vi­ veruleikann, eins og sÚst ß miklu fylgi Framsˇknarflokksins (og kom fram Ý ˇgleymanlegri ■ingrŠ­u hennar sem brß­um ver­ur gefin ˙t undir heitinu: ╔g hef vÝst fylgi!).

ŮvÝ mi­ur er samt erfitt a­ hlŠja lengi a­ nřja ˙tspilinu ■ˇ a­ sßlrŠnu skřringarnar sÚu augljˇsar. Ůa­ minnir bara a­eins of miki­ ß g÷mlu menntamannahatursbrelluna sem margir stjˇrnmßlamenn beittu me­ gˇ­um ßrangri ß 20. ÷ldinni. Allir byrju­u ß sams konar hjali og Valger­ur: Sjßi­ menntamanninn. Hann er of fÝnn me­ sig. Og sumir endu­u me­ ■vÝ a­ brjˇta gleraugu manna sem grunur lÚk ß a­ vŠru of mennta­ir.

Kannski Štti i­na­arrß­herra a­ fara Ý ge­vonskume­fer­ frekar en a­ halda ßfram ß ■essari braut. Best vŠri ef h˙n seg­i: Hei, n˙ er Úg farin a­ tala eins og margir sem Úg vil ekki lÝkjast. Kannski Štti Úg a­ taka mark ß k÷nnunum og reyna a­ breyta sjßlfri mÚr, Ý sta­ ■ess a­ beina allri gremju minni a­ ■eim sem hafa andstŠ­ar sko­anir og meira fylgi Ý k÷nnunum.

Ůess vŠri ˇskandi.

kj


Prenta grein   Senda grein   TilvÝsunar slˇ­



Leit   Eldra efni   Um M˙rinn
ForsÝ­a   Efst ß sÝ­u
Rss straumur