á M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
á

   Evrˇpusambandi­   

Bolkestein

5.3.2006

Ekki hljˇmar ■a­ vel. Manni dettur fyrst Ý hug einhver ˇskapna­ur ˙r skßlds÷gu eftir Mary Shelley, en Frederik Bolkestein er bara Ýhaldssamur, hollenskur stjˇrnmßlama­ur og fyrrverandi yfirma­ur innri marka­smßla Ý framkvŠmdastjˇrn Evrˇpusambandsins. Einnig honum hefur tekist a­ skapa einhverja ˇkind sem fj÷lda fˇlks Ý Evrˇpu stendur mikill stuggur af. Ůa­ er tilskipunin um ■jˇnustu ß innri marka­i Evrˇpusambandsins e­a bara Bolkestein-tilskipunin.

Tilskipunin gengur Ý stuttu mßli ˙t ß ■a­ a­ skapa einn ■jˇnustumarka­ Ý Evrˇpu me­ ■vÝ a­ opna fyrir flŠ­i starfsfˇlks Ý ■jˇnustugeiranum milli a­ildarrÝkja Evrˇpusambandsins, lÝkt og sta­an er n˙ hva­ var­ar varning. Ůetta ß a­ takast me­ ■vÝ a­ ry­ja burt regluger­um sem n˙ eru vi­ lř­i Ý ˇlÝkum l÷ndum sambandsins, nema ■Šr feli ekki Ý sÚr mismunun e­a hŠgt sÚ a­ rÚttlŠta me­ hlutlausum hŠtti a­ ■Šr stu­li a­ almannaheill. Tilskipunin gengur ˙t frß ■vÝ a­ landsbundnar regluger­ir sÚu slŠmar.

Tilskipunin samanstendur af ■remur meginhugmyndum. Fyrst er a­ telja frelsi­ til a­ koma ß fˇt atvinnustarfsemi, sem gengur ˙t ß a­ ef fyrirtŠki e­a einstaklingur sem bř­ur ■jˇnustu Ý einu a­ildarrÝki vill fŠra ˙t kvÝarnar til annarra landa, ■ß Štti a­ vera sem minnst fyrirsta­a gegn ■vÝ. ═ ÷­ru lagi er tala­ um upprunalandsregluna, sem snřst um a­ au­velda tÝmabundna hreyfingu ■eirra sem veita ■jˇnustu ß milli landa, til a­ hvetja til samkeppni beggja vegna landamŠra. Einnig er ■etta hugsa­ til ■ess a­ ■jˇnustuveitendur geti prˇfa­ marka­i Ý nßgrannal÷ndunum tÝmabundi­ og ßkve­i­ svo hvort ■eir vilji festa sig ■ar Ý sessi. A­ilinn sem veitir ■jˇnustuna gŠti starfa­ Ý einhverju a­ildarrÝki ÷­ru en sÝnu heimalandi, en samt Ý samrŠmi vi­ l÷g heimalandsins. ═ tengslum vi­ upprunalandsregluna er i­ulega tala­ um äpˇlska pÝparannô. ═ ■ri­ja lagi er kve­i­ ß um ägagnkvŠman stu­ningô sem er hugsa­ur til a­ styrkja hina tvo ■Šttina. ═ honum felst a­ a­ildarrÝki hjßlpast a­ vi­ a­ skapa samrŠmi Ý regluger­um sÝnum til a­ vernda rÚtt neytenda og gŠ­i ■jˇnustunnar.

Ůjˇnustugeirinn er 70% af efnahagslÝfi EvrˇpusambandsrÝkjanna, svo ■a­ er skiljanlegt a­ m÷rgum ■yki ■ar eftir miklu a­ slŠgjast. Ůa­ ■arf ekki a­ koma ß ˇvart a­ ■a­ er helst hŠgri ÷flum Ý Evrˇpu sem ■ykir tilskipunin fřsileg ß me­an verkalř­sforystufˇlk og stjˇrnmßlamenn sem kenna sig vi­ fÚlagshyggju fyllast ˇhug yfir ■vÝ. ═ ■essu plaggi er ekki liti­ ß ■jˇnustu ß bor­ vi­ heilsugŠslu sem sjßlfsag­an hluta af velfer­arkerfi, heldur einungis efnahagslega starfsemi. samkvŠmt ■vÝ fullkomlega sambŠrileg vi­ ■jˇnustu auglřsinga- og ÷ryggisgŠslufyrirtŠkja. Stu­ningsmenn tilskipunarinnar hafa haldi­ ■vÝ fram a­ ■etta muni skapa 600.000 nř st÷rf me­ tilheyrandi hagvexti.

Spyrja mß řmissa spurninga ß mˇti. Lei­ir ■a­ ekki bara til bullandi fÚlagslegra undirbo­a ■egar äpˇlski pÝparinnô mŠtir til a­ laga lagnirnar fyrir miklu lŠgra gjald en heimamenn? Grefur ■a­ ekki undan sto­um samfÚlagsins ■egar menningarleg ■jˇnusta, menntun og heilsugŠsla ■urfa a­ l˙ta s÷mu samkeppnisl÷gmßlum og gilda um neysluv÷ru? Myndu ekki eftirlaunasjˇ­ir og sj˙kratryggingar eiga undir h÷gg a­ sŠkja gagnvart einkatryggingum sem myndu bjˇ­a betur? Myndi ekki menningarleg sÚrsta­a ■jˇ­anna fljˇtt glatast ■egar einsleitnisßhrifin, hin stˇra ■vers÷gn kapÝtalismans, fŠru a­ gera vart vi­ sig?

VÝ­a Ý Evrˇpu hafa hafnarverkamenn sta­i­ Ý mˇtmŠlum, vegna ■ess a­ ■eir sjß fram ß a­ missa vinnuna ■egar ÷ll skip fara a­ landa Ý h÷fnum ■ar sem ■jˇnustan sem ■eir veita er ˇdřrari. Sums sta­ar hafa mˇtmŠlin enda­ me­ ■vÝ a­ l÷gregla beitti tßragasi gegn mˇtmŠlendum.

Ůann 16. febr˙ar sÝ­astli­inn sam■ykkti Evrˇpu■ingi­ tilskipunina me­ 319 atkvŠ­um gegn 213, ■ˇtt ger­ar hafi veri­ ß ■vÝ nokkrar breytingar til a­ koma til mˇts vi­ vinstrisjˇnarmi­. Af ■vÝ tilefni lÝkti franski Evrˇpu■ingma­urinn GÚrard Onesta tilskipuninni vi­ skrřmsli sem n˙ vanta­i nokkrar tennur, en vŠri ßfram skrřmsli ■rßtt fyrir ■a­. ═slendingar geta enn sem komi­ er prÝsa­ sig sŠla fyrir a­ vera utan seilingar ■ess.

kpˇ


Prenta grein   Senda grein   TilvÝsunar slˇ­



Leit   Eldra efni   Um M˙rinn
ForsÝ­a   Efst ß sÝ­u
Rss straumur