á M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
á

   Jˇn Sigur­sson II   

Sigur tŠknikratans og bestun ■jˇ­arhagsins

4.9.2006

Nřr forma­ur Framsˇknarflokksins vir­ist telja a­ vi­fangsefni Ýslenskra stjˇrnmßla sÚu svo tŠknileg a­ nau­synlegt sÚ a­ innlei­a nřja ger­ stjˇrnmßla ľ ■jˇ­hyggju. H˙n hefur ■a­ hßleita markmi­ a­ vegur ■jˇ­arinnar ver­i sem mestur. Stjˇrnmßl Jˇns Sigur­ssonar sn˙ast semsagt ekki um hugmyndafrŠ­i e­a hagsmuni, heldur tŠknilegar ˙tfŠrslur. Jˇn er tŠknikrati og er stoltur af ■vÝ. Vandinn er ekki bara hversu ˇhemju lei­inleg slÝk stjˇrnmßl eru (■ˇtt ■a­ sÚ vissulega ekki a­eins menningarlegt e­a fagurfrŠ­ilegur galli) heldur eru ■au lÝka ßkve­in ˇgn vi­ ÷flugt lř­rŠ­i.

═ verkfrŠ­i og nßtt˙ruvÝsindum er til stŠr­frŠ­ileg a­fer­ sem byggist ß ÷rsmŠ­arreikningi og nefnist einfaldlega äbestun". StŠr­frŠ­in sem h˙n byggist ß er ekki flˇkin og er ß valdi flestra framhaldsskˇlanema. Bestunin er hins vegar tÝmafrek og krefst talsver­rar vandvirkni ef for­ast ß a­ gera afdrifarÝkar villur. Jˇn Sigur­sson hefur n˙ fengi­ ■a­ sem heimadŠmi a­ besta ■jˇ­arsk˙tuna og vonar a­ ■jˇ­in leyfi honum a­ vinna ■vÝ a­ leysa ■etta tŠknilega vandamßl nŠstu fj÷gur ßrin.

En ■ß ver­ur lÝka a­ veita honum rˇ og nŠ­i, og ekki spyrja hann ˇ■Šgilegra spurninga. Jˇn er äß ÷­ru ■ekkingarstigi" og ■arf ekki a­ svara ■vÝ hvernig hann hyggst leysa dŠmi­, svo lengi sem hann lofar a­ skila ■vÝ til kjˇsenda ß­ur en fresturinn rennur ˙t. Allir sem til ■ekkja vita hins vegar a­ bestun er alltaf bestun ß einhverju tilteknu. Horft er framhjß ÷­rum ■ßttum af rß­num hug til a­ reikningsdŠmi­ gangi upp ľ annars hefur ■a­ enga lausn yfirh÷fu­. Jˇn ■arf a­ svara ■vÝ hva­ hann Štlar a­ besta ľ hvort Framsˇkn muni ßfram besta hagsmuni ■eirra rÝku og valdamiklu, og hvort ■Šttir eins og fßtŠkt, nßtt˙rvernd og si­leg utanrÝkisstefna ver­i ßfram hunsa­ir. Lofs÷ngur Jˇns um forvera hans, Halldˇr ┴sgrÝmsson, ver­ur ■vÝ mi­ur ekki skilinn ß annan veg.

Annar vandi vi­ meint hlutleysi tŠknikratismans er upplřsinga÷flunin sem l÷g­ er til grundvallar ■egar kemur a­ ßkv÷r­unum. TŠknikratinn hefur tilhneigingu til a­ lÝta ß sjßlfan sig sem skilvirka kj÷tkv÷rn sem tekur vi­ ˇunnu kj÷ti og skilar svo kj÷tfarsi. ┴ ■ennan hßtt ver­i kj÷tfarsi­ aldrei betra en kj÷ti­ sem sett var ofan Ý kv÷rnina. En kj÷ti­ birtist ekki Ý henni af sjßlfu sÚr. Jafnvel vandfŠrnustu embŠttis- og vÝsindamenn geta ekki komist hjß ■vÝ a­ velja og hafna upplřsingum af ■eirri einf÷ldu ßstŠ­u a­ tÝminn er takmarka­ur en alltaf mß afla annarra og Ýtarlegri gagna. ŮvÝ er ˇhjßkvŠmilegt a­ vonir og vŠntingar tŠknikratans hafi ßhrif ß vali­ ß upplřsingum.

Ůetta er alrŠmt Ý flestum vÝsindagreinum og Štti a­ vera sjßlfgefi­ um ßkvar­anat÷kur stjˇrnmßlamanna. Eina lei­in til a­ koma Ý veg fyrir ■essa skekkju er a­ Ýmynda sÚr ekki a­ a­eins eitt sjˇnarmi­ sÚ ■ess vir­i a­ rŠ­a ■a­ af alv÷ru. Ef hlusta­ er ß gagnstŠ­ sjˇnarmi­ og teki­ mark ß ÷­rum g÷gnum mß leysa ■ennan vanda a­ mestu. Ůß skiptir ÷llu mßli a­ allir sÚu ß sama ■ekkingarstigi.

fd


Prenta grein   Senda grein   TilvÝsunar slˇ­



Leit   Eldra efni   Um M˙rinn
ForsÝ­a   Efst ß sÝ­u
Rss straumur