á M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
á

   Samg÷ngur   

Sefasj˙k umrŠ­a um vegamßl

9.12.2006

ŮvÝ mi­ur er ■a­ svo a­ umrŠ­a um uppbyggingu vegakerfisins ß ═slandi ß sÚr einkum sta­ Ý ■r÷ngum hˇpi sÚrfrŠ­inga. Ůetta er galli vegna ■ess a­ ■egar slÝk umrŠ­a fer skyndilega a­ nß til mun fj÷lmennari og brei­ari hˇps er hŠtt vi­ a­ h˙n einkennist af van■ekkingu. Ůetta hefur ■vÝ mi­ur gerst Ý umrŠ­unni um breikkun Su­urlandsvegar. Ekki er jafn fyrirsjßanlegt a­ umrŠ­an taki ß sig einkenni sefasřki, en ■a­ hefur ■vÝ mi­ur einnig gerst Ý umrŠ­u um ■ennan tiltekna veg.

Sta­reyndir mßlsins eru ■Šr a­ vegakerfi­ ß ═slandi er ˇbur­ugt og uppbyggingu ■ess hvergi nŠrri loki­. M÷rg stˇrverkefni bÝ­a ˙rlausnar og yfirv÷ld samg÷ngumßla hafa gert metna­arfullar ߊtlanir um a­ lj˙ka ■eim flest÷llum fyrir 2020. ┴ hinn bˇginn er ljˇst a­ hef­bundnar fjßrveitingar til samg÷ngumßla hr÷kkva ekki til. Verkefni­ er ekki stˇrpˇlitÝskt heldur almennt framfaramßl og hef­ er fyrir ■vÝ a­ brei­ og ■verpˇlitÝsk samsta­a rÝki um ■annig verkefni. ŮvÝ mi­ur hefur tvennt raska­ ■eirri samst÷­u, atkvŠ­avei­ar stjˇrnmßlamanna og hreppapˇlitÝk.

Skřrt dŠmi um ■a­ ■egar samg÷ngumßlum er blanda­ inn Ý atkvŠ­avei­ar stjˇrnmßlamanna er äLandssÝmavÝxillinnô svonefndi. Eftir a­ stjˇrnarli­ar h÷f­u ßkve­i­ a­ selja LandssÝmann Ý trßssi vi­ ßlit meirihluta ■jˇ­arinnar var bo­a­ til bla­amannafundar ■ar sem fulltr˙ar framkvŠmdavaldsins voru skyndilega b˙nir a­ taka sÚr fjßrveitingavald og dreif­u fjßrmunum Ý řmis ■jˇ­■rifaverkefni lÝkt og jˇlap÷kkum. Me­al slÝkra verkefna voru ■arfar framkvŠmdir Ý vegamßlum, sem n˙ hefur fresta­ a­ hluta af s÷mu rß­am÷nnum. Samg÷ngurß­herra er Ý bullandi v÷rn ˙t af mßlinu Ý sta­ ■ess a­ horfast Ý augu vi­ a­ hann og a­rir stjˇrnarli­ar fˇru ■arna offari Ý atkvŠ­avei­um.

Ínnur tegund af atkvŠ­avei­um tengist hreppapˇlitÝk. Ůingmenn Su­urkj÷rdŠmis hafa til ■essa sta­i­ a­ sameiginlegri stefnumˇtun i vegamßlum en n˙ sjß ■eir sÚr greinilega leik ß bor­i. Undanfarin misseri hafa ■eir heimta­ hra­braut til Selfoss ■vert ß fyrri ßkvar­anir ■ar sem ÷ruggar samg÷ngur um allt land hafa veri­ ßlitnar forgangsatri­i sem ■yrfti a­ lj˙ka ß­ur en uppbygging slÝkra hra­brauta gŠti hafist. Hi­ hreppapˇlitÝska e­li kr÷funnar kemur skřrt fram Ý ■vÝ a­ s÷mu ■ingmenn rŠ­a aldrei tv÷f÷ldun Vesturlandsvegar, sem ■ˇ hlřtur a­ l˙ta s÷mu l÷gmßlum.

Ůa­ er engin rÚttlŠting fyrir svona kj÷rdŠmapoti a­ benda ß kj÷rdŠmapot annars sta­ar Ś svo sem HÚ­insfjar­arg÷ngin. Flest ■eirra verkefna sem bÝ­a Ý vegamßlum ß landsbygg­inni eru allt annars e­lis og sn˙ast um a­ koma ß heilsßrssamg÷ngum ß milli landshluta. Ekkert ˇe­lilegt er vi­ ■a­ a­ ■ingmenn taki slÝk verkefni fram yfir annars konar ■arfir, Ś eins og ■ß a­ hŠgt ver­a a­ keyra Su­urlandsveg ß 110 km hra­a en ekki 80 km hra­a.

Einnig mß benda ß ■a­ a­ hreppapˇlitÝk Ý ■ßgu h÷fu­borgarsvŠ­isins er ekkert ÷­ruvÝsi en ÷nnur hreppapˇlitÝk. Sta­reynd mßlsins er einfaldlega s˙ a­ Ýb˙ar h÷fu­borgarsvŠ­isins b˙a vi­ grei­ar samg÷ngur, ekki sÝst mi­a­ vi­ a­ra landshluta en einnig ef mi­a­ er vi­ erlendar stˇrborgir. Endlaust sÝfur um fleiri hra­brautir og mislŠg gatnamˇt er sÚrhagsmunapot og muna­ur sem varla er hŠgt a­ leyfa sÚr ß sama tÝma og a­ hver einasta bÝlfer­ frß ═safir­i til BolungarvÝk telst til ßhŠttuÝ■rˇtta.

┴rßsir ■ingmanna og besserwissera dagbla­anna ß Vegager­ina eru svo ˙t fyrir allan ■jˇfabßlk. Enginn vafi er ß ■vÝ a­ sÚrfrŠ­ingar Vegager­arinnar hafa rÚtt fyrir sÚr Ý ■vÝ a­ ef Štlunin er a­ auka ÷ryggi ß Su­urlandsvegin ■ß er fljˇtlegasta og ˇdřrasta lei­in til ■ess a­ byggja svo kalla­an 2+1 veg me­ ri­um. VŠntanlega er kostna­ur vi­ tv÷f÷ldun vegarins sÝst af ÷llu ofmetin, ekki sÝst vegna ■ess a­ fyrir viki­ ■urfa ÷ll gatnamˇt a­ vera mislŠg me­ slaufum og ÷llu tilheyrandi. Ůa­ ■ř­ir a­ kosta ■arf hundru­um milljˇna til fyrir tengingu vi­ hvern einasta afleggjara sem liggur a­ veginum. Ůessir smßvegir fara gj÷rsamlega framhjß manni Ý dag, en eru ■ˇ fur­umargir Ś eins og sjß mß ß nřja KeflavÝkurveginum, en hann er ■ˇ mun skemmri en fyrirhugu­ hra­braut a­ Selfossi. Tv÷f÷ldun Su­urlandsvegar mun taka langan tÝma og ß me­an eykst ÷ryggi vegarins ekki neitt.

Ůa­ er einmitt sß hluti umrŠ­unnar sem snřr a­ ÷ryggismßlum sem hefur einkenni sefasřki. Fj÷lmargir ■jˇ­vegir ß landsbygg­inni eru hŠttulegir Ś ekki a­eins Su­urlandsvegur. Samt sem ß­ur leyfa prestar ß Su­urlandi sÚr a­ senda frß sÚr ßlyktun ■ar sem vÝsa­ er Ý 5. bo­o­i­: äŮ˙ skalt ekki mann dey­aô. Me­ ■vÝ eru ■eir a­ segja a­ stjˇrnv÷ld ß ═slandi sÚu mor­ingjar nema a­ ■au taki fjßrmuni frß Tr÷llatunguvegi e­a Nor­austurvegi og verji ■eim Ý hra­braut heim a­ ■eirra eigin bŠjarhla­i.

N˙ eru vanhugsu­ og heimskuleg ummŠli presta ekkert nřmŠli Ý Ýslenskri ■jˇ­mßlaumrŠ­u. En hÚr tekur ■ˇ steininn ˙r. Ůa­ er sameiginlegt verkefni okkar allra a­ stu­la a­ bŠttri umfer­ ß ═slandi. Alltof oft ver­a alvarleg slys ß ■jˇ­vegum ß ═slandi. Ein ors÷kin eru slŠmir vegir, en ■Šr eru fleiri. Of hra­ur akstur mi­a­ vi­ a­stŠ­ur skiptir t.d. verulegu mßli. A­ fŠra alla ßbyrg­ af hra­afÝklunum yfir ß rÝkisvaldi­ er rakalaus ßbyrg­arlaus mßlflutningur sem ekki er sŠmandi opinberum starfsm÷nnum.

Vi­ Šttum ÷ll a­ geta sameinast um gott vegakerfi ß ═slandi. UmrŠ­a um uppbyggingu ■ess er ■÷rf, en ß hinn bˇginn er varasamt ef h˙n ß einv÷r­ungu a­ stjˇrnast atkvŠ­avei­um, hreppapˇlitik og ■÷rfum hra­akstursmanna.

sj


Prenta grein   Senda grein   TilvÝsunar slˇ­



Leit   Eldra efni   Um M˙rinn
ForsÝ­a   Efst ß sÝ­u
Rss straumur